
Så oprandt omsider Lørdag 31 Marts , og vi fra VIGRACING havde sæsonstart i den Svenske rally cup serie SSRC , som består af 10 indledende afd. samt en finale.
Første afd var i Simrishamn , hvor 240 km med 41 km Specialprøver ventede på det sydsvenske grus.
Vi havde Kasper og Christina fra team Devill racing med i deres røde golf , så vi var alle spændte hvorledes det hele forløb , herefter vinterens forbedringer af vore biler.
Ved teknisk kontrol fik vi vores første overraskelse.
Der har været et par personer som har 'øffet' over at jeg har monteret 6 portede XYZ forbremser på bilen , og at man nok skulle give besked til de svenske kontrollanter.
Det har man så gjort , således at som en af få biler , blev vore bremser fotograferet på alle leder og kanter , og der kom en påtale om dette , men vi fik da lov til at starte.
Det er godt nok utroligt at man gider bruge så meget energi på en gammel mand som mig , og vores gamle Manta. Andre Opel'er i Sverige , kører med 2,4 L maskiner med 260 HK , Volvo bagtøj og gearkasser , Proflex gevindundervogn og jeg ved ikke hvad. Det eneste som er Opel er karossen. Hvor det står henne i Homologeringsattesten at dette er lovligt aner jeg ikke , men de kan åbenbart få deres biler godkendt. Jeg må ikke have store bremser på , for at gøre bilen sikrere at køre i , for så kan den ikke blive godkendt her i landet , da det ikke står i homologeringsattesten.
Jo tak. Det danske system fungerer efter regelrytteriets bedste ordning , men hvor er det dog latterligt. En gammel mand på 58 år som kører som C kører i Sverige , og på ingen måde kan komme bare i nærheden af de fleste i vores klasse , skal åbenbart ikke have lov til dette , medens svenskerne kan stort set alt.
Nu skal vi til rallysyn , og der bliver monteret 4 portede calibre igen , så har systemet igen vundet.
Nå tilbage til Race.
Det var også set med spænding , hvor meget rust der lige skulle bankes af os to gamle , og der var meget.
Det var lidt nervøst det meste , og vore tider lå 10-20 sek efter de fleste i klassen pr.prøve.
Vores notelæsning fungerede bedre end længe , men det var ikke perfekt , så her har vi stadig noget at arbejde med. Det tager nok tid før jeg tør stole 100% på informationerne , men det er sikkert et tilvænningsspørgsmål hvornår det sker. En ting er sikkert. Den dag det sker skærer vi de 10-20 sek. af pr prøve , og kan så følge de andre nogenlunde.
Vi blev nr. 116 generelt ud af 179 startende , samt nr 8 i vores klasse , hvilket vi er godt tilfredse med da det giver SSRC point på konto'en.
Team Devill racing blev nr 98 generelt og 6 i klassen , så her kom der også gode point på konto'en.
Begge teams lider af at vi er de svenske biler underlegne , hvad angår motorkraft , da de fleste ligger og kører rundt med 270-300 HK , i bller som aldrig kunne blive godkendt her i landet. Desuden mister vi også meget tid på grund af vores alder , da de andre teams er unge mennesker mellem 20-30 år , som altid kun har kørt grus.
Det positive var at bilen fungerede til UG med kryds og slange ( det er jo en Opel ) , så vinterens arbejde havde betalt sig.
Der var som sædvanlig diverse afkørsler af sindsyge svenskere i deres volvo'er , som tog sig nogle gevaldige rulleture og ikke var helt bulefri bagefter. Om de kommer ud at køre igen tror jeg ikke , men man ved aldrig med de svenskere.
Næste gang vi stiller til start bliver den 28 April i Kristianstad , og dagen efter er vi tilskuere ved Lille Mats rallysprint i Hässleholm.
Havde der været pokaler til de teams som havde haft det sjovest , var vi med garanti i top 3.
Søren Vig Racing
|